Monday, September 21, 2015

Thinglink får det til at ligne, at du er en ok god programmør

Jeg har leget lidt med et gratis visualiseringsværktøj, der hedder Thinglink. Min arbejdsplads har desværre ikke råd til at hyre en grafiker og en programmør, som kan visualisere alle datahistorierne, så jeg forsøger at få det bedste ud af de programmeringsfærdigheder, jeg har.
Men med thinglink er det faktisk slet ikke nødvendigt. Værktøjet er så vidunderlig nemt at bruge og alligevel ser resultatet ret prof ud. Du skal bare selv lave grafikken i eksempelvis photoshop og hente den ind i thinglink så guider sitet dig på meget brugervenlig vis, til du har din færdige interaktive grafik
Et eksempel: Til en historie om de multiresistente bakterier, der i stigende grad truer vores evne til at behandle simple sygdomme med penicillin, lavede jeg forleden denne interaktive grafik i thinglink:

Arbejdet med at lave grafikken tog længst tid. Thinglink gjorde hele programmeringsdelen for mig. Så bliver det ikke lettere!

No comments:

Post a Comment