Thursday, October 1, 2015

Databloggen er i luften

Jeg har arbejdet på det i to måneder nu, men det har været helt tystys. Nu må jeg endelig sige det højt: I dag går vi i luften med vores nye datablog! Jeg har fået den helt unikke mulighed for at stå ved roret for skabelsen af projektet. Mega fedt!
Det er ikke helt besluttet, om bloggen får sin egen underside på de sites, jeg leverer til, eller om historierne fra bloggen kommer til at indgå som en del af det generelle nyhedsflow. Men jeg er glad og stolt over i dag at kunne præsentere bloggen.
Fra og med i dag skal jeg omtrent en gang om ugen udkomme med nyt på databloggen. Det kan være både de helt store dybdegående afslørende projekter og mindre mere hyggelige historier fortalt gennem grafik.
Bloggens første historie blev skubbet, fordi der i dagens nyhedsstrøm, kom en aktuel historie, det var vigtigt at lave noget hurtig grafik på.
Regeringen har nemlig offentliggjort, at de vil flytte 659 arbejdspladser fra hovedstadsområdet til Region Midtjylland. Jeg skyndte mig i Google Fusion Tables at lave et kort over, hvor de mange arbejdspladser blev flyttet hen.

No comments:

Post a Comment